Karry Suppe

 

 

 

 

Grundopskrift - karrysuppe-Ca. 1 liter

  • 10 g smør
  • 1½ tsk ostindisk karry
  • 2 zittauerløg i grove stykker (ca. 100 g)
  • 1 skrællet æble i stykker, fx belle de boskoop (ca. 100 g)
  • 3 spsk løse ris, parboiled
  • ¾ liter hønsebouillon
  • ½ tsk stødt spidskommen
  • ½ tsk sukker
  • ½ tsk groft salt
  • friskkværnet peber
  • 2 tsk hvedemel
  • 1 dl Karolines Køkken piskefløde

Smelt smørret i en tykbundet gryde ved kraftig varme, men uden at det bruner. Kom karry i og lad det bruse af. Svits løg og æblestykker ca. 1 min. og tilsæt ris, bouillon, spidskommen og sukker. Kog suppen ved svag varme og under låg ca. 20 min., til risene er møre. Blend suppen i mindre portioner (fyld kun blenderglasset 1/3 op). Blend hver portion ved hurtigste hastighed i ca. 30 sek. eller til suppen er glat. Hæld den tilbage i gryden og tilsæt salt og peber. Rør mel og 1 spsk fløde sammen. Rør resten af fløden i og pisk jævningen i suppen. Bring suppen i kog og kog den ved svag varme og under omrøring i ca. 3 min. Smag til.