Juleand så

englene synger

 

 

 

 

Juleand

Tag en and på omkring 3 kilo op to dage før brug

2 æbler

1 pose svesker uden sten

½ liter vand

Salt og peber

 

Fjern eventuelle fjer med en skrællekniv. Når anden er renset, gnider man den ind i salt og peber. Fyld anden med æblestykker og svesker, der har ligget i vand nogle timer. Luk hullet med kødnåle.

Anden lægges nu i bradepanden med brystet nedad. Hæld en halv liter vand ved. Anden steges i tre timer ved 130 grader.

Anden vendes og steges yderligere halvanden til to timer. Giv den eventuelt lidt højere temperatur til sidst. Så er skindet sprødt og lækkert, anden saftig, mør og velsmagende. En and på 3 kilo rækker til 4-6 personer.